Linea Alba brok

Overlæge,

Speciallæge i almen kirurgi &

kirurgisk mavetarmsygdomme

Ghalib Alkhefagie

Linea alba brok

 

Disse brok er alle placerede i midtlinjen mellem rectus musklerne. Det er et svagt sted i bugvæggen som på dette sted kun består af sene og derfor ikke indeholder muskulatur som man ser det i den øvrige bugvæg.

Egnet til operation i lokalbedøvelse er mindre brok hvor bugvægsdefekten er mindre end ca. 2 cm.

Ved større brok bør der, ved kikkertkirurgi, indlægges en kunststof plade (mesh) hvilket kræver fuld bedøvelse.

Forberedelse

Du skal ikke være fastende men undgå større måltider på operationsdagen. Indtag gerne et let morgenmåltid og drik frit sukkerholdige drikke.

Tag din sædvanlige medicin som du plejer. Dog ikke blodfortyndende.

Lad være med at smøre creme på huden på operationsdagen.

Nødvendig rasering foretages af os.

 

Bedøvelsen

Operationen foretages i lokalbedøvelse af operationsområdet.

 

Operationen

Ved operationen lægges et 3-5 cm langt hudsnit over brokket. Efter at brokket er skubbet på plads lukkes defekten i senen med 2 lag suturer (tråde).

 

Efter operationen

Sæt ca. ½ time af til observation på klinikken.

Lad evt. en pårørende hente dig - eller tag en taxa eller Falck hjem.

Du kan dog selv køre hjem hvis du foretrækker dette.

 

Efter hjemkomsten

Udgå voldsom aktivitet som sport og cykling det første døgn. Undgå også alkohol det første døgn, da det kan øge blødningstendensen. Brusebad må tages dagen efter operationen. En våd forbinding skal skiftes.

 

Trådfjernelse

Trådene fjernes 7-10 dage efter operationen. Dette er ikke forbundet med ubehag.

Kan foregå hos os eller hos egen læge.

 

Smerter

Svære smerter forventes ikke men der kan være ubehag og nogle vil have behov for smertestillende behandling. Du får ved forundersøgelsen udleveret en recept på den nødvendige smertestillende medicin samt en vejledning som skulle sikre en fornuftig håndtering.

 

Komplikationer

Alvorlige komplikationer til brokkirurgi er sjældne. Hyppigst ses blødning. Denne viser sig typisk som en misfarvning og hævelse omkring såret. Dette er harmløst og fortager sig uden behandling. En mindre siveblødning kan ofte stoppes ved at presse et rent lommetørklæde fast mod såret i 10 minutter. Mindre gennemsivning af bandagen er ligeledes uden betydning. Risiko for infektion bør også nævnes men optræder uhyre sjældent. Vi vil gerne høre fra dig ved:

større blødning end beskrevet ovenfor

tiltagende sårsmerter

feber over 38,2

 

Genoptagelse af arbejde

Arbejde kan påbegyndes når du føler dig parat - gerne dagen efter. Sygemelding er sjældent nødvendig.

 

Forsikringsspørgsmål

Vær opmærksom på at der kan gælde særlige forsikrings betingelser hvis du rejser med et brok eller er nyopereret.

Planlægger du udlandsrejse er det en god ide forud for afrejse at orientere SOS (telefon: 7010 5055 mellem 9-16) som varetager Sygesikringens udlandsforpligtelser.

 

Kontakt

Er der øvrige spørgsmål, ring da til klinikken - 20 76 02 36 –mandag til torsdag klokken 18-19. Eller benyt e-mail mail@kirurgilolland.dk

Copyright © All Rights Reserved