Overlæge,
Speciallæge i almen kirurgi &
kirurgisk mavetarmsygdomme
Ghalib Alkhefagie
Endovenøs laser behandling for åreknuder
Hvad er EVLT (Endovenous Laser Treatment)?
EVLT er en forholdsvis ny, minimal invasiv behandling for åreknuder. Behandlingen er velkendt verden over og har været anvendt i Danmark igennem flere år. Behandlingen har været under konstant udvikling.
Klinikken bruger den nyeste teknologi, som kaldes 3. generations laserbehandling eller (1470nm).
Størrelsen og formen af åreknuder vil afgøre, om vi er i stand til at behandle dig ved hjælp af EVLT. EVLT udføres under lokalbedøvelse. Behandlingen foretages igennem et ca. 5 mm langt snit ved knæet, hvor en laserfiber bliver ført ind i den defekte vene (årer).
Den største fordel ved EVLT overfor kirurgi er, at behandlingen kan udføres igennem et enkelt lille snit og at behandlingen er mindre ubehagelig i forhold til kirurgi, mens langtidsresultaterne er ens. Man kan som regel genoptage arbejdet dagen efter.
Forberedelse
Undgå større måltider på operationsdagen. Spis gerne et lettere måltid.
Nødvendig medicin tages som vanligt undtagen blodfortyndende medicin ( hjertemagnyl, marevan, marcoumar ), som kun skal tages efter aftale med kirurgen.
Undgå at påsmøre creme på huden på operationsdagen. Der kan efter indgrebet komme en let gennemsivning af forbindingen. Tag derfor noget fornuftigt og løst siddende tøj på, som er behageligt og som nemt kan vaskes.
Under behandlingen
Der vil blive foretaget ultralydsscanning for at lokalisere og markere åreknuderne. Huden bliver bedøvet svarende til det sted, hvor den 5 mm lang snit skal lægges. Et lille fleksibel rør føres op inde i venen. En laserfiber føres inde i røret. Placering af laser fiberen kontrolleres ved ultralydsscanning.
Herefter lægges lokalbedøvelse rundt om venen for at minimere ubehaget, som eventuelt kan forekomme på grund varme produceret af behandlingen.
Laserfiberen trækkes ud meget langsomt (ca 2 mm/sekund) mens lasermaskinen er aktiveret.
Laservarmen får venen ti at klappe sammen og lukke permanent.
Når behandlingen er overstået lukkes såret med plaster og benet bliver bandageret.
Efter operationen
Sæt ca. 1/2 time af til observation på klinikken. Der kan (ses sjældent) være nedsat kraft i benet samme dag. Det er uhensigtsmæssigt at køre bil.
Lad en pårørende hente dig - eller tag en taxa/Falck hjem. Der er ofte smerter på indersiden af låret i nogle dage efter behandling.
Bandagen
Efter operationen lægges en støtteforbinding, som skal blive på benet to døgn i træk. Herefter anvendes en bandage eller støttestrømpe i dagtiden i 2 uger eller så længe der er hævelse. Tag støttestrømpen af om natten.
Støttestrømpen skal være kompressionsklasse 2 eller evt. lidt mildere. Kan købes på apotek (koster ca. 300 kr.).
Hvis bandagen er for stram: læg den om eller kontakt os. Der kan komme mindre (få centimeter store) blodgennemsivninger på bandagen, uden at dette har nogen betydning.
Forvent lidt hævelse og nogle blå mærker (forsvinder i løbet af 1-2 uger) på benene.
Smertestillende
Smertestillende medicin skal tages regelmæssigt i de første 3 døgn, selvom du ikke har ondt , da medicinen også hjælpe med at formindske hævelsen( recepten sendes elektronisk til apoteket).
Efter hjemkomsten
Du må gerne gå på benet straks efter operationen. Undgå dog voldsom aktivitet som sport og cykling det første døgn. Placer benet højt når du sidder. Undgå alkohol det første døgn, da det kan øge blødningstendensen
Sårkontrol
Sårkontrol foretages 8-10 dage efter operationen.
Komplikationer
Komplikationer efter laserbehandling er relativt sjældne men kan forekomme.
Mest almindelig ses blødning, hyppigst som misfarvning. Infektion ses kun yderst sjældent. Vi vil gerne høre fra dig ved:
• Større blødning end ovenfor beskrevet (en mindre siveblødning kan ofte stoppes ved lægge benet højt samt presse et rent lommetørklæde fast mod såret i 10 minutter).
• Tiltagende smerter
• Feber over 38
En anden sjælden komplikation er kortvarig påvirkning af de små nerver som forløber med årerne. Det kan give følelsesløshed i mindre hudområder men symptomer er sjældent vedvarende.
Arbejde
Arbejdet kan genoptages, så snart du har lyst (typisk 1-2 døgn efter behandlingen).
Kontrolskanning efter 2 måneder
For at sikre at operationen er korrekt udført skal der i den forbindelse laves en kontrol skanning ca. 2-3
Måneder efter operationen.
Forsikringsspørgsmål
Vær opmærksom på at der kan gælde særlige forsikrings betingelser hvis du er nyopereret. Planlægger du udlandsrejse er det en god idé forud for afrejse at orientere SOS (telefon: 70 10 50 55 mellem 9-16) som varetager Sygesikringens udlandsforpligtelser.
Kontakt
Copyright © All Rights Reserved