Kikkertundersøgelse

Overlæge,

Speciallæge i almen kirurgi &

kirurgisk mavetarmsygdomme

Ghalib Alkhefagie

Koloskopi

Undersøgelsen

Koloskopi er den bedste tyktarmundersøgelse man kan lave idet man både kan se detaljerne af slimhinden og samtidig foretage vævsundersøgelser og fjernelse af polypper. Det er nødvendig med tarm udrensning for at kunne gennemføre undersøgelsen. Udrensningen opfattes oftest som den mest ubehagelige del af undersøgelsen.

Undersøgelsen kan gennemføres til blindtarmen hos ca. 80%  afhængig af tarmforløb, tidligere operationer  og rutine hos undersøgeren.

Den kan ofte laves uden sedering men nogle foretrækker medicinering. I disse tilfælde må man ikke køre bil resten af dage og skal transporteres hjem.

 

Hvornår skal der foretages koloskopi?

 

A- for at udelukke tarmkræft ved følgende symptomer:

 

1- Ændret afførringsmønster over 4 uger hos patienter med tidligere normal afførring.

2- Alle former for blødning i forbindelse med afførring.

3- Stærk familiær disposition til tarmkræft.

4- Tidligere polypper.

5- Som led i udredning for vægttab.

6- Som led i udredning for blodmangel.

7- Som led i udredning for mavesmerter.

 

B- Som kontrol undersøgelse efter:

 

1- Tidligere tarmkræft.

2- Tidligere polypper.

 

C- for at udelukke  kronisk tarmbetændelse ( colitis ulcerøsa, Crohns sygdom og andre former for kronisk betændelse) ved kroniske mavsmerter med diarre og slim og/eller blod i afførring.

 

Hvis koloskopi ikke kan udføres kan der foretages CT kolografi, som er en røntgenundersøgelse.

 

Der er risiko for tarmskade i 1 ud af 1.000-10.000 undersøgelser, afhængig af om der samtidig skal foretages vævsprøver eller fjernelse af polypper.

 

Sigmodeoskopi

Sigmoideoskopi er den korte version af koloskopi hvor kun den venstre side af tyktarmen bliver undersøgt. Undersøgelse foretages som regel når man målrettet  går efter en bestemt patologi i ve. side såsom en tidligere set polyp eller udposninger i tarmen.

 

Gastroskopi

Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.Undersøgelsen kan foretages på to forskellige måder:

 

Oralgastroskopi: udføres med et 12 mm bred fleksibel kikkert igennem munden. Det er den mest kendte måde at foretage gastroskopi på. Den metode praktiseres på næsten alle sygehuse og mange speciallæger.

 

Gastroskopi giver et præcist billede af det indvendige af de nævnte organer og kan påvise

årsager til synkebesvær, mavesmerter, halsbrand m.v.

Samtidig er det muligt (og smertefrit) at tage vævsprøver til mikroskopisk og bakteriologisk

undersøgelse (Helicobacter).Undersøgelse laves med digital video teknik og du kan, hvis du har lyst, selv følge med på TV

skærmen.

 

Forberedelse

En fyldt mave kan ikke undersøges. Du må derfor hverken spise eller drikke 4 timer før

undersøgelsen. Undgå store måltider og især mælkeprodukter på undersøgelsesdagen.

Nødvendig medicin må indtages med et glas vand.

 

Undersøgelsen

Ved oralgastroskopi sprayes svælget med lokal bedøvende spray (Xylocain). Ved nasalgastroskopi

bedøves næsen med en klar gel (Xylocain). Man bedøver begge næsebor for at kunne vælge

det hvor der er bedst plads, idet pladsforholdene hele tiden ændrer sig.

Under selve undersøgelsen ligger du på venstre side. Efter indføring gennem næsen bliver du bedt om at synke hvorefter skopet nemt glider ned i spiserøret. Herefter synker du hvis du selv har behov herfor.

Undersøgelsen varer mellem 2-5 minutter. Mavesækken er hos den fastende tom og sammenfalden. For at kunne se noget blæses lidt luft

i mavesækken. Det kan give bøvsetrang som gerne undertrykkes under undersøgelsen.

 

Efter undersøgelsen

På grund af lokalbedøvelsen i halsen er der en lille risiko for at fejlsynke. Derfor skal der gå en halvtime før man må drikke og en hel time før man må spise.

 

Er undersøgelsen farlig?

Komplikationer forekommer sjældent i rutinerede hænder, så sjældne at der ikke er grund til

bekymring.

Copyright © All Rights Reserved