Brok

Overlæge,

Speciallæge i almen kirurgi &

kirurgisk mavetarmsygdomme

Ghalib Alkhefagie

Lyske og navlebrok

Et brok er en defekt i bugvæggen, hvorigennem bughinden poser sig frem. Ved operationen vil denne defekt blive lukket med et nylonnet.

Før operationen:
De må gerne have spist morgenmad. De bedes om morgenen tage et grundigt bad og også rense navlen omhyggeligt. Behåring i området fjernes på selve operationsdagen enten derhjemme eller på klinikken. Operationen foregår i lokalbedøvelse. Den lokalbedøvende væske indsprøjtes og er forbundet med få minutters ubehag i form af svie og brænden. De må gerne medbringe kassettebånd eller CD, så De kan lytte til musik under operationen.

Efter operationen:
Bedøvelsen varer ca. 1 - 1½ time efter operationen. De kan tage et hurtigt brusebad dagen efter operationen. De SKAL have en aftale med en voksen person, som kan være hos Dem eller tilkaldes i de første døgn, hvis noget uforudset skulle ske. Trådene fjernes efter 10 - 12 dage hos egen læge. Der vil ofte være føleforstyrrelser i huden omkring arret i længere tid. Der er ligeledes ofte tendens til blodudtrædninger i huden omkring operationssåret, dette betyder intet. De må spise og drikke almindeligt. I den første tid er det vigtigt at holde maven i orden for at undgå øget pres på bugvæggen ved toiletbesøg.

Smertebehandling:
De vil få udleveret en smertestillende tabelet inden operationen. Smerter efter operationen, tilråder vi at behandle med håndkøbspræparat Panodil, Pamol eller lignende, 2 tabeletter 3-4 gange i døgnet. Desuden medgives smertestillende af os.

Arbejde og fritidsaktiviteter:
Efter operationen må De bruge hånden til smertegrænsen. Sygemelding er afhængig af arbejdets karakter.
Tunge løft skal undgås i 2 uger. Sædvanligvis kan arbejde og vanlige aktiviteter genoptages efter 10 - 14 dage. Det frarådes, at man kører bil så længe man får brug for smertestillende

Copyright © All Rights Reserved